browser icon
You are using an insecure version of your web browser. Please update your browser!
Using an outdated browser makes your computer unsafe. For a safer, faster, more enjoyable user experience, please update your browser today or try a newer browser.

Nice

Posted by on July 18, 2018

11/7-18

Onsdag gik turen til Nice.

Efter buffet i bagagerummet med rugbrød, leverpostej, spegepølse og agurk, gik vi et stykke ned af Promenade des Anglais. Et stykke nede gjorde vi en afstikker ind i Vieux Nice – den gamle bydel i Nice.

En sand labyrint af ekstremt smalle gader, med en blanding af bittesmå cafeer og butikker. Et helt særligt byliv helt nede imellem de gamle, høje og halvskæve mangefarvede huse.

Efter en tur rundt i labyrintbyen, satte vi kursen mod det gamle middelalderslot på bakken bag den gamle bydel – eller ruinerne fra det. Et kunstigt vandfald er placeret der hvor slotsmuren engang var. Det blev smadret i 1700 under en erobring af Nice.

Der var god vind – og heldigvis for det – var vindretningen lige netop så man blev pjaskvåd når man gik forbi vandfaldet.. det var dejligt forfriskende i den stegende hede!

Der er et udsigtspunkt hvor der er en ualmindelig smuk udsigt udover Nice. Her står et træ midt på denne plads – og i dette træ skar Karoline og Maya deres navne (blandt MANGE andre) da vi var her i efterårsferien sidste år – det genfandt de 🙂

Leave a Reply